Site menu:

KØB OXYGENE



BILLEDER














KONCERTER MED JEAN MICHEL JARRE

1. april, Falconer Salen, København - AFHOLDT
2. april, Falconer Salen, København - AFHOLDT
9. april, Århus Musikhus, Aarhus - AFHOLDT
10. april, Kulturcenter Limfjord, Skive - AFHOLDT

Update 16.04.08
Så er billederne fra København, Århus og Skive online. De kan ses ved at trykke på linksene i venstre side.

OXYGENE TOUR - Jean Michel Jarre

Mandag den 28. januar startede salget til de to koncerter med Jean Michel Jarre koncerter i hhv. Falconer Salen, København den 1. april og i Kulturcenter Limfjord, Skive den 10. april. På blot 15 minutter blev begge koncerter udsolgt og vi kan nu meddele at Jean Michel Jarre har indvilliget i at give to ekstra koncerter i hhv. Falconer Salen onsdag den 2. april og i Århus Musikhus onsdag den 9. april.

Jean Michel Jarre må være gudfaren til den elektroniske musik. Det er over et kvart århundrede siden, at den franske keyboardhelt første gang gav syntetisk lyd fra sig. Siden er det blevet til både stilskabende mesterværker og nogen af de mest storslåede koncerter både musikalsk og produktionsmæssigt. Hans rejse begyndte i 1977 da han udsendte ”Oxygene”, og siden har han udgivet adskillige studiealbums, livealbums, DVD’er og soundtracks.

Jean Michel Jarre har solgt flere end 60 millioner albums og er kendt for hans store spektaku-lære koncerter. Hvem husker ikke koncerten i Houston hvor han spillede for 1,5 million mennesker, eller koncerten med 3,5 million tilhørere ved "Moscow State University" i Moskva i anledning af byens 850 års jubilæum, eller koncerten ved pyramiderne i Egypten ved årtusindskiftet hvor op mod 2 milliarder tv-seere kiggede med, eller……………

Sidst Jean Michel Jarre optrådte i Danmark var i 2002, hvor op mod 50.000 købte billet til koncerten AERO, som foregik blandt vindmøller på Gammel Vrå Enge nord for Aalborg.

Jean Michel Jarre har for nyligt udgivet en nyindspilning af sit internationale gennembrud albummet ”Oxygene” fra 1977. Den franske synthesizerstjerne markerede i Paris 30-året for udgivelsen med en totalopførelse af albummet ”Oxygene” i Theatre Marigny.